arbejdsglæde

Endurance – Power Word

Edisons glødelampe tændte efter 10.000 forsøg

”Endurance” – elsker det ord. Udholdenhed, vedholdenhed, hårdnakket vilje… jeg kan blive ved. Og når jeg tænker over det, er det lige præcist endurance, jeg elsker ved mine klienter. Deres stålsatte vilje til at nå stjernen øverst på trappen.

Min glæde skyldes måske også, at det præcist er endurance, der har bragt mit eget liv derhen, hvor jeg længtes efter at være som ung kvinde. Fra frygtsom teenager ud af en turbulent familiestruktur til rolig, balanceret voksen. Fra selvusikker til stædig, opgivende til vedholdende. Ikke uden kamp og besvær, men altid med følelsen af håb, stædighed og vilje.

Og er det ikke tankevækkende, at psykologer verden over i disse år holder forelæsninger i stribevis om…endurance. Evnen til ikke-at-give-op. Måske fordi 2 x Lockdown, en verdensøkonomi der vakler og behovet for at tænke nyt – aldrig har været større. Vi er nødt til at lære kommende generationer at finde den indre fighter og blive ved til, successen er i mål. Også selvom den ikke gik i mål i første, anden, femte eller forsøg nummer 500. Edison (ham med el-pæren) fik fut i glødetråden efter 10.000 forsøg. Siger det bare. Så glem ALT om ”jeg håber det lykkes”, ”hvis det smutter, smutter jeg også” eller ”jeg tror jeg dropper det før, jeg bliver til grin.” Det er ikke The Edison Way, og det VED vi allesammen. Dybt inde.

Så hold liv i jeres visioner, er mit budskab, og finpuds den indre Edison. Brug den sjette sans, også kaldet tankerne, de gode indfald, ideerne, spontaniteten, inspirationen og intuitionen. Lad dem være jeres vejvisere. Skub dem ikke væk som fjollede, barnlige eller urealistiske, men LYT til dem, filosofér over dem, lad dem simre i gryden, som jeg plejer at sige, og vis dem tillid. Hvordan? Ved at handle på dem. Nå, nu fik jeg lige en idé til et foto, en film, en opgave, et digt, et måltid – det går jeg i gang med…NU. Tegn skitser, formuler ideen i ord, fornem stemningen i den…leg med tanken. Hvor mange glødelamper tror du ikke, Edison så for sig, FØR han lykkedes? Og hvad var hans motto, da det lykkedes? ”I have not failed, I´ve just found 10.000 ways that wont work.”


 

De mange valgmuligheder

Denne uges gennemgående spørgsmål i mit mentorarbejde kan hjælpe alle. Så tag, hvad du kan bruge og lad resten ligge: ”Jeg føler det, som om jeg trisser rundt i mit hamsterhjul, og får ikke taget hul på de væsentlige opgaver. Og slapper ikke rigtig af, når der endelig er tid til det, fordi jeg føler, der er så mange valgmuligheder. Hvordan vælger jeg uden at fejlvælge?”

Kender vi det ikke alle? Følelsen af stress uanset om vi har fri, eller er på arbejde. Et usundt loop, som bider sig selv i (hamster)halen. How to get out?

Første skridt er at indse, at det er A eller B-valget, der stresser de fleste af os. Hvis jeg vælger A, går jeg glip af B, og vælger jeg slet ikke noget, fordi jeg er bange for at vælge forkert – bliver jeg virkelig stresset. Til rigtig manges overraskelse påpeger jeg, at vi kan ALDRIG vælge forkert. Uanset om vi tager A eller B, er der læring i oplevelsen.

Lad os tage jobvalget – du ansøger om job (A), og i mellemtiden tikker endnu en jobmulighed op (B). Hvad gør jeg, spørger mange? Du går til begge jobsamtaler, og mærker efter. Og får du tilbudt begge job, som føles lige perfekte – er jeg så hard-core, at jeg anbefaler, du slår plat eller krone. ”Det kan jeg da ikke”, himler mange. ”Det er mit LIV, det gælder.”

Ja netop, det er dit liv, det gælder. Og dit liv skal ikke sættes på formel, for så dør det…og du. Af forudsigelighed og kedsomhed. Uanset, om det bliver plat eller krone – er der en kæmpe læring det pågældende sted. Og læringen kan måske være, at du bliver headhuntet af en kollega, som har en onkel, der lige har brug for én, som dig. Vi ved det aldrig. Vi ved aldrig, hvad livet/ skæbnen/ eventyret har i baglommen til os. Så mit mentorråd er: Kast dig ud i det. Vælg, vær nysgerrig og spørg hver gang: Hvad er læringen her? Hvordan kan det her bringe mig videre til næste spændende eventyr. Hvordan kan det her gøre mig mere hel, stærk, selvsikker og modig? Og det er uanset om, valget gælder en kæreste, job, feriemål, bolig eller andre eksistentielle livsvalg.

Vi er, desværre, opdraget i et forsigtighedssamfund, hvor der er regler om ALT. Cykelhjelm, SKAT, sundhedskort, uddannelse .. Med det resultat, at vores eventyrmuskel bliver slap. Vi tror, vi kun er på eventyr, når vi rejser, i stedet for at gøre hverdagen til et eventyr. Uhhh, det her suser i maven – hvad kan jeg lære af det, hvordan udvider jeg min comfort-zone i mit tempo, hvordan vælger jeg uden at pakke mig ind i vat og seler?

Hvad jeg taler varmt for med alle mine klienter, er at slippe tøjlerne. Kontrol-tøjlerne og de stramme kæbemuskler. Øve dig i at surfe med livet og betragte bølgerne som træningsplatforme. Yayyy, der er en høj bølge (læs: udfordring), lad mig se, hvordan jeg kan komme ind i strømmen og knække den på toppen. Så jeg glider videre til næste oplevelse, og til sidst sidder på stranden og hviler med en kolossal erfaring i baglommen.

Kræver det her træning? Ja, selvfølgelig. Du har gået det meste af livet med cyklehjelmen trukket helt ned over øjnene. Nu skubber du den op, kigger frem, og vælger dine bølger frygtløst. Og så går hamsterhjulet i opløsning. Hjulet kører ikke med dig – du kører hjulet. Du bestemmer retningen. Og hvis folk spørger dig: ”Hvordan TØR du??” så er min anbefaling, at du svarer: ”Det ved jeg heller ikke, men det er supersjovt. Vil du med?” Eller sig som Pippi Langstrømpe: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”

Tak fordi du læste med. Jeg arbejder med klienter hver dag, og har du en ven, kollega eller nabo, der savner mod og livskraft – vil det glæde mig at støtte i processen. Min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/


 

Jeg udsætter – hvordan rykker jeg?

 
“Så er det fredag..” – med spørgsmål fra mit mentorarbejde: “Jeg ved, hvordan mit nye firma skal se ud, Helene – men udsætter. I stedet uddanner jeg mig, tager nye kurser, indgår i netværk. Men jeg rykker ikke. Hvad skal jeg gøre?”
Og så tager vi lige turen ned i biologibogen – igen, igen. Til bisonoksen, som har givet mig blod de talløse gange, jeg har skiftet karriere med bankende hjerte.
For når bisonokser møder snestorm, går de direkte op mod den. Hvorfor? Fordi det er den hurtigste. Ikke noget med læ bag et træ, kaffepause med kolleger eller et nyt kursus. No no – vi mosler med panden mod snestrålen og pløjer deruda´.
Slingrekurs? Helt sikkert for sådan er det med snestorme – de rusker og river. Men hvad betyder en fnulret pels og rødsprængte sneøjne hvis gevinsten er at nå målet?
Kan vi lære af fætter bison? Absolut. Beslutsomhed, tillid til processen og stamina. Det store spørgsmål er; hvordan FÅR man så det? Og den blotte, usminkede sandhed er: Ved at GØRE det! Bare gøre det og træne musklen af mod. Ikke så meget filosoferen og drøften. Bare GØRE.
Tilbage til Mr Bison. Vil vi kalde den modig, fordi den maser gennem en snestorm med panden forrest? Egentlig ikke; den følger jo bare sin natur. På samme måde sker der noget stort, når vi mennesker finder vores instinkt for vækst, bredde, vidde, højde og udsyn. Og går frem mod målet i dyb tillid til, at det nok skal gå. Og hvis det ikke går, så er vi en erfaring rigere. Velvidende at intet er så trist som en bitter bison.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Kig på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
Translate »
error: Content is protected !!