attitude

Hvordan holder jeg op med at tænke de samme negative tanker?

Mentor Helene Krenchel

“Så er det fredag” – med spørgsmål fra mit mentorarbejde: “Hvordan holder jeg op med at tænke de samme negative tanker, Helene?”
Vi har dem allesammen, bliver vi enige om. Tankerne. I massevis, metervis og timevis. Stædige og vedholdende. Og ikke altid lige logiske, velovervejede eller nye.
Og så dykker vi ind i mit favoritunivers: Biologiens verden, for Herregud vi er jo alle af samme stof. Denne gang slangen, der smider sin ham tre- fire gange om året. Af praktiske grunde; for at vokse og for at slippe for parasitter, der tærer på systemet.
Et billede begynder at dæmre for de fleste, for hvem kender ikke følelsen af tanker, der snærer og føles for små? Og hvem kender ikke totaludmattelsen efter tankernes parasitliv i hjernen?
Og alligevel har vi svært ved at give slip på dem, for…hvad kommer der på den anden side? Slangen derimod har det, som slanger tit har det – befriende herligt med at slippe hovedet først. Sikkert fordi det føles vildt labert at glide tankeløst frem i den nye frakke.
På samme måde føles det vildt labert at fylde hjernen med opløftende og blodfriske tanker, når først vi får processen under hammen.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Kig på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 

 

 

 

 


 

Jeg ved, hvad jeg vil – men jeg tør ikke.

“Så er det fredag” – med kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Jeg ved hvad jeg vil, Helene – men jeg tør ikke. Hvordan finder jeg modet?”
Hver gang tager vi et dyk ind i King Kong mønsterbryderen over alle mønsterbrydere Nelson Mandelas stærkeste udtalelse: “Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is or light, not our darkness, that most frighten us.”
Og mens vi fordøjer dén, tager vi et styrtdyk ind i biologiens verden. Til Lille Sommerfugl som starter i en et-værelses med alt for smalle vægge. Hvad havde Fruherre lige gang i dengang? Hvorfor så smalle puppevægge til en gigalarve? Var målebåndet smuttet den dag? Nej, som med ALT i naturen ligger der en genial plan bag; snævre vægge kræver moslen og rumsteren, og det skaber muskelmasse – en muskelmasse til et par vinger, der en dag folder sig elegant ud og svæver – efter lidt flaksen og famlen – fra blomst til blomst. Og prøver sig selv af i al sin skønhed.
Så, når vennerne, familien, studiekammeraterne, kæresten…whoever rynker på næsen af vores storslåede planer, er de vores puppevægge, der giver store muller. Så vi kan modstå modstanden og gå efter målet. Venligt men bestemt.
Og for lige at vende tilbage til Superstar Nelson M; hvad gjorde han i sine 27 år i fængsel for at holde spirit high og troen på sin vision intakt? Han styrketrænede hver dag i sin et-værelses puppecelle. Armbøjninger, squat, bench press…muller, muller, muller, som igen genererede blod til hjernen, gav klare tanker, overblik, fokus, overskud, og…frem for alt: Troen på sin storslåede plan.
Så hvor finder vi modet? I et klogt sammensat program, tilpasset os personligt, og som presser os blidt frem dag for dag mod målet, så mullerne ikke knækker, men begavet bygges op til flyvestatus.
Og samtidig er det godt at synge K. D`Angelos: “No garden truly blooms until butterflies have danced upon it.”
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Du er velkommen til at booke en samtale eller prøvesamtale (30 min) på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 

 


 

Hvordan arbejder du, Helene?

Mentor Helene Krenchel

“Så er det fredag” – med kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Hvordan arbejder du som mentor, Helene?”
Fysisk, mentalt og ikke-intellektuelt, er mit svar. Min metode opstod efter mange år på yogamåtten og i samtaler med andre mentorer. En dag slog det mig, at jeg savnede et link mellem de to verdener – kropsbevægelse og samtaler. Under samtalerne sad jeg fast i min hjerne og gentog ord om mit liv, som virkede abstrakte. Under yogaen landede jeg i et vidunderligt velvære og ud af det poppede originale tanker og følelser om mit liv og hvem, jeg virkelig er.
Tanker jeg ikke havde kunnet tænke mig til.
Gennem årene satte jeg et program sammen, som jeg i begyndelsen brugte på mig selv for at finde en mere autentisk version af det, jeg kalder mig. I dag hjælper jeg andre med metoden, og ser dem blomstre.
Så, hver gang de taler sig varme, hjælper jeg dem tilbage til kroppen. En organisk proces mellem samtale, åndedræt, og frie associationer – så dét der kommer ud af munden er originalt, beåndet og autentisk. Og noget den enkelte VIRKElig har lyst til at udleve.
Efter timen ligner de fleste – og det fortæller jeg dem – vidunderlige, nyfødte sjæle, der hviler dybt inde i den ro, de er født med, men kommet væk fra. Sådan som vi alle kommer væk fra os selv i perioder – gennem et liv styret af regler, kommandoer, tilretning, og ensretning.
Så sådan arbejder jeg, og jeg elsker det! Fordi metoden uden overdrivelse reddede mit liv fra at blive en forvirret affære i forsøget på at ligne-andre, når virkeligheden er, at vi alle er blændende unikke og indeholder uudtømmelige kanaler til power og udfoldelse. Lad os gå efter det unikke, siger jeg. Verden har brug for det.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Du er velkommen til at booke en samtale eller prøvesamtale (30 min) på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 


 

 

Hvorfor er der gået så lang tid?!

“Så er det fredag” – er et nyt tema, jeg kører. Hvor jeg samler op på ugens kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Hvorfor er der gået så lang tid med selv-sabotage? Jobbet, studierne, kæresten, madvanerne… hvorfor blev jeg ved? Jeg trives ikke – mit hjerte visner.”
Og så kommer de forløsende tårer som renser kanalerne og tankerne, og gør åndedrættet dybere. For NU kan vi begynde at leve. NU kan vi sætte det liv sammen, som VIRKELIG taler til vores hjerte.
Og lad mig straks slå fast: DET ER ALDRIG FOR SENT. Jeg har alle aldre til samtaler – fra 21 til 71 år. Og processen er den samme: Refleksion, mærke efter, trække vejret dybt, afprøve, vælge fra, vælge til…krydret med de teknikker, jeg giver klienten.
Teknikkerne er hjælpemidler til at bevare nærværet og autenciteten. Kropsarbejde og åndedræt sat sammen på en måde, så hjernen ikke styrer.
Og så er vi fremme ved: “Hvorfor så mange år er gået?” Det tankevækkende er, at uanset om vi er 21 eller 71, føles det som “lang tid”. Formentlig fordi den pludselige opvågnen sletter tidsfornemmelsen.
At opgaven er vigtig viser samtaler fra dødslejer. Når vi forlader dette liv, tænker vi ikke i materiel rigdom, karrieremål, titler eller status. Vi måler livskvalitet på autencitet. Hvor nærværende var jeg? Hvor stærkt følte jeg livet? Hvor ærlig var jeg overfor mig selv? Overfor andre? Hvor meget elskede jeg? Levede…hele spektret?
Ofte ser jeg en markant foryngelsesproces starte i det øjeblik klienten tager fat. Sortering skaber cellefornyelse, kunne man konkludere. Nysgerrigheden vågner, kinderne blusser og stemmen får en slagkraft, der overrasker klienten selv.
“Så powerfuld har jeg aldrig hørt mig selv.” Nej, er svaret – for det er først nu, du giver dig selv LOV.

Mentor Helene Krenchel

Og gudsketakoglov for dét! For hvis du ikke selv prioriterer dit liv – er der andre, der gør det.
Du er altid velkommen til en gratis prøvesamtale(30 min). Book tid her: http://helenekrenchel.dk/kontakt/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Hvad siger de andre mon?!

“Så er det fredag” – er et nyt tema, jeg kører. Hvor jeg samler op på ugens kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uge hed det gennemgående spørgsmål: “Hvis jeg følger mit hjerte, som du anbefaler Helene, hvad siger de andre så?” Og hver gang spørger jeg: “Definér lige De Andre?”
Svaret kommer ikke med det samme, for tit ved vi ikke, hvem de-andre er. De er blevet et monster i vores hoved. Et spøgelse vi kan holde os selv i ørerne med.
Hvor kommer monsteret fra? Jamen, det nemme svar ville være vores forældre, lærere, onkler og tanter, men verden har altid bestået af rigtig/forkert regler. Som den mexikanske forfatter Don Miguel Ruiz siger: “Long before we were born, humans before us created a big outside dream we could call society’s dream or the dream of the planet” Et stramt regelsæt som skulle sikre vores beståen, men som i moderne tider har overlevet sig selv.
Så opgaven, hvis vi længes efter frihed og livskvalitet, ligger i at afmontere reglerne og redefinere os selv udenom regelsættet. Så vi kan blive frie, helstøbte og kreative væsner, der navigerer efter vores egne sunde regler.
De fleste herinde kender min historie; stressramt som 28-årig, kom på benene med en gigantisk livsomlægning. Oprydning i arbejde, opgaver, madvaner, socialliv. ALT blev revurderet efter mine egne smagsløg. Og det gav en længe savnet frihed og selvstændighed, men også rynkede bryn hos mine nærmeste. Men virkelighedens verden viste, at de dybe relationer overlevede transaktionen. Gudskelov. Fordi vi respekterer hinandens livsvalg.
Så i stedet for at sige – “Hvad siger de andre mon?” Anbefaler jeg altid at spørge: “Hvad siger jeg SELV? Hvad virker godt for mig?” Velvidende at ligegyldig hvad vi vælger – vil der altid være nogen, der rynker brynene. Rigtig god weekend, Alle!

 


 

FoMo – Fear Of Missing Out

Mentor Helene Krenchel

“Så er det fredag” – er et nyt tema, jeg vil køre. Hvor jeg samler op på kernespørgsmål fra ugen i mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål er: “Helene, hvis jeg lader mine tanker passere, som du siger, mister jeg så ikke vigtige informationer?”
Mit svar er “nej”. Og hvorfor?
Fordi de gode svar sjældent kommer fra hjernen. De kommer fra maven eller mavefølelsen også kaldet intuitionen – altså, når vi tænker allermindst. Alle kender historien om Einstein, der fik sine bedste ideer, når han hvilede på sofaen eller barberede sig. Altså, IKKE-TÆNKE.
Derfor bygger alt mit arbejde med mennesker på at guide dem ind i deres krop, hvor de mærker svarene. Så de kan mærke, hvad den signalerer: “Gå den vej, ring til den person, spis den slags mad, hold dig fra de aktiviteter…”
Og ja, det at mærke kroppens signaler er en proces, der tager tid, men i min optik er der ingen vej udenom. Hvad enten spørgsmålet hedder: “Hvordan taber jeg 10 kilo, hvilken kæreste skal jeg vælge, hvilket job er bedst, hvilke venner skal jeg ringe til?” – så ligger svaret, der giver dig mest glæde – i din mavefølelse.
Så vi kan ikke skyde genvej med kure, tabeller, badevægte eller horoskoper. Vi er nødt til selv at gøre arbejdet for at lære os selv at kende OG…frem for alt: Gøre os uafhængige af autoriteter/healere/kostvejledere/håndlæsere…you name it.
Derfor arbejder jeg målrettet med mine coachees på at lære dem vejen hjem i kroppen. Og det skift der sker i deres kropsudtryk, når de lander i kroppen – er fænomenalt. Som nat/dag og tit ville jeg ønske, jeg kunne sætte et spejl op foran, så de selv kan se forskellen. Når vi er i hovedet, er vores øjne trætte. Når vi komme ned i kroppen, LYSER nærværet.
Så mit arbejde består i den vidunderlige gave at hjælpe mennesker-hjem. Hjem til deres egen krop, hvor livfuldheden og kreativitet sprudler. Så spørg mig lige, om jeg elsker mit arbejde?! Det er en gave.
Læs mere om mit arbejde under: http://helenekrenchel.dk/about/ og book evt 30 minutter gratis prøvesamtale under Kontakt, så du kan høre mere.
Rigtig god weekend!


 

MindBody

BodyMind træning mod smerter i krop og psyke

 

Som yogalærer hører jeg ofte sætningen “jeg har en kropssmerte” fra mine elever, og hver gang tænker jeg tilbage på min egen start med yoga. Hvor mange smerter, jeg døjede med som ung 27-årig, og altid koncentreret omkring ét sted – mit underliv.
Yogaen lærte mig at brede opmærksomheden ud til hele kroppen, og ikke – næsten besat – jagte svaret på én legemsdel. Det blev kuren og medicinen, og den kur træner jeg mine yogis i at integrere i deres egen hverdag. Med positive resultater. Specialistbesøg, hyppig snak om smerter, støttegrupper…bliver erstattet af en helstøbt tilgang til kroppen, som fjerner følelsen fra sygelighed til sundhed.
Og hvad gør de så? Jamen, de følger den “kur”, jeg selv fulgte for mere end 25 år siden: Slippe hjernens behov for konstant at koncentrere sig om et punkt på kroppen. Det kan blive næsten en besættelse for mange af os at tale med specialister, finde-svaret, besøge læge efter læge, lade sig undersøge, når alt hvad der virkelig sker – er vedligeholdelse af et urgammelt behov i hjernen for opmærksomhed.
Som MindBody specialisterne kalder det: “Hjernen er som en sød, lille 5-årig, der konstant vil have vores opmærksomhed, og hvis den kun kan få det gennem smerte, så er det smerte, den skaber.” Og jo mere vi plejer smerten med endeløs opmærksomhed, kure, øvelser, indlæg i skoene og forsigtighedsregler – jo mere bider den sig fast.
Vejen ud er enkel, og for mange næsten FOR enkel, men tro mig, det virkede på mig og virker for tusinder af mennesker, der vælger at følge den:
1) Glem ALT om sårsnak, følelsesarkæologi og støttegrupper. Det er gift for dine smerter – i betydningen: Fastholder dig.
2) Spred din opmærksomhed til HELE kroppen. Arbejd med den som en helhed; hug brænde, vask tøj, gør rent, få sved på panden og være fysisk træt og helstøbt, når du går i seng.
3) Styr dit behov for at dele symptomer, fornemmelser, smerter med andre. Det er din hjernes umodne behov – ikke den voksne del af dig. Så, lad dem være der, som det lille endeløst opmærksomhedskrævende barn, de nu engang er. Smil ad dem, og hug brænde imens.
4) Lav afspænding før du skal sove, og sådan lever du dag ud, dag ind. Og en dag…er smerten væk. Hvorfor? Fordi du ikke koncentrerer dig om den.
Jeg er ikke læge, men et ganske almindelig menneske, som brugte mange år af mit liv på at gå fra specialist til specialist, læge til læge, støttegruppe til støttegruppe – med ubestemmelige smerter i mit underliv. Det gjorde ondt når jeg havde samleje, når jeg sad og stod. Og så en dag lærte jeg om MindBody (se bog i link), startede på yogatræning – og ved at holde fast i den nye livsstil med at holde fokus på HELE kroppen – forsvandt smerterne gradvist.
Hvis du ønsker mere viden om MindBody, anbefaler jeg, at du læser Steven Ray Ozanich´s bog: The Great Pain Deception. du er også velkommen på et af mine events om krop/smerte/yogafspænding, som jeg slår op i min Facebook gruppe: “Yogi events” kom ind og vær med.
Alt muligt godt til din rejse🙏🏼


 

Læn dig ind i kroppen

Drevet af målsætning?
Jeg kan altid mærke, når jeg i en periode har været drevet af at sætte det ene mål efter det andet. Kender du følelsen? Uro, småløben på stedet, lidt hurtigere åndedræt end normalt.

Kuren ud? Taknemmelighed. Tag dig tid hver dag til at vende opmærksomheden mod det, der allerede fungerer i dit liv. Taknemmelig refleksion. Og fornem hvordan dit åndedræt falder til ro, dit perspektiv udvider sig og din følelse af flow, væren og jordforbindelse vokser.

Vi har SÅ meget at være taknemmelige for; forhold, venner, vanskeligheder, der bliver løst, fastlåste følelser, der transformeres. Og ja, det er let at sige, jeg ved det godt, når kontoret midlertidigt er flyttet til himmelske forhold i Portugal. Men hey – det er kun midlertidigt, som alt omkring os er. Men lige nu, lige her – er der, uanset hvor vi befinder os, små og store ting at fylde sindet med, som fungerer, virker, støtter dig og minder dig om den naturgivne glæde og tilfredshed, der bor inden i os alle.

Begynd din rejse indad, ved at læne dig ind i dit sind, ind i det inderste kammer i din krop – og fornem roen, glæden, stilheden og det velvære, du så godt husker, fra dengang, du var barn.💚


 
Translate »
error: Content is protected !!