At være venlig mod sig selv er hovedtemaet med mine studerende i disse uger. Unge studerende med ikke så let baggrund, og som ikke rigtig har lært kunsten at tage sig af sig selv. Hvordan gør vi det?
Det er lige så variabelt som vi mennesker er forskellige, men en ting er sikker – uden sans for krop … bliver det tåget. At kende dine egne grænser fra kropsbevidsthed; føle, høre, se og lytte er en brugbare vejvisere i processen til at være venlig mod dig selv. At vide: Hvad foretrækker jeg? Hvad føles godt for mig? Hvor og med hvem blomstrer jeg, vokser og spreder mine vinger?
Spørgsmål, som jeg opfordrer mine studerende til at stille sig selv hver dag, når vi går på lange ture i skoven. I stilhed, fordi i stilhed har vi en chance for at høre svarene.
Over tid vokser kropsbevidstheden og fornemmelsen af, hvornår nok-er-nok. Hvornår de skal sige nej og ja til forslag, hvornår de skal rykke videre, og hvornår de skal tage en pause før, de svarer. En vidunderlig (for alle) proces, der over tid får en en dyb betydning for kvaliteten af det liv, du lever.
