Lockdown kalder på mod – personligt mod. Modet til at møde den indre modstand, der siger: “Det her holder jeg ikke ud. Det er for mærkeligt, svært, underligt…fyld selv ind”
Hvor henter man så lige det mod fra? Jeg er overbevist om, vi alle har oplevet situationer i vores liv, som kaldte på så meget mod, at vi næsten har valgt at glemme dem. Det er DE episoder, vi henter modet fra. Ved at huske tilbage, fornemme stemningen, huske hvad vi gjorde, hvad vi sagde til os selv, hvordan det gjorde os rolige(re)og fik-os-igennem.
Lad mig give dig et eksempel, som jeg bruger igen og igen i mit eget liv: Jeg er vokset op med en elskelig, sjov, kreativ men også syg far (bipolar), som på sine gode dage var i den syvende himmel, og på sine dårlige dage eksploderede over stort og småt – uden varsel. Ingen er i tvivl om, hvad det gør ved et barn. Uvished, trusler, voldsomhed…jeg var altid på vagt.
Men jeg var tvunget til at leve under forholdene, og lærte mit 4-årige selv teknikker til at cope med utrygheden. Talte beroligende til mig selv, trak vejret dybt, gik ind i mig selv, legede trygge lege med mine dukker, og talte med min hund.
Udefra lignede det mod. Indefra var det ren overlevelse – en overlevelse jeg har kunnet bruge hele min voksenalder. Når noget som fx en Lockdown banker på, ser jeg mig selv tage alle redskaberne frem af barndommens kuffert: Taler beroligende til mig selv, trækker vejret dybt, mediterer, går ind i mig selv, og finder en hund at klappe.
Så mod er en aktiv proces, selvom den på det ydre ligner noget medfødt. Jeg mener, vi alle har et arsenal af modige handlinger liggende i kufferten. Gå på pulterkammeret og led, er min invitation til dig, der savner mod under Lockdown eller andre stressende situationer. Du har redskaberne, men måske skal de lige støves af, hentes frem og genetableres.
Og måske skal du tale med en, som fandt modet i en tidlig alder. Kig under “Kontakt” her på hjemmesiden: http://helenekrenchel.dk/