light

Smid maskerne

Ærlighed – vejen til nærhed.

Smid maskerne

Ugens gennemgående spørgsmål: ”Hvordan siger jeg det lige ud – uden at tabe ansigt?”

I kærlighed, vennerelationer, kolleger, chefer, familie.. Hvordan siger vi tingene lige ud uden at støde andre fra os, tabe ansigt, blive til grin.

Mit svar er hver gang; ”Ved at sige det lige ud”. Plain and simpel. Som det kommer fra dit hjerte – altid venligt og kærligt og med respekt for modparten. Og det er dér, de fleste stopper op, for hvad er konsekvensen? Mister jeg dem, hvis jeg siger nej/ja til opgaven (job), invitationen (venner), kærlighedserklæringen (parforhold/ægteskab), middagsretten (familie)? Svaret er nej, det gør du ikke – forudsat relationen er sund. Og hvad er en sund relation? Dem hvor vi kan være os selv – uden masker, spil og forstillelse.

Lad mig give dig et eksempel fra mit eget liv. Jeg er vokset op i en traditionel opvækst, hvor jeg fra barn lærte at pakke-tingene-ind, mærke-efter-hvad-modparten-vil-høre, fornemme-hvad-der-er-populært. Facetter der gjorde mig træt af mig selv og mit syn på mig selv. En dag fik jeg nok af al den hensynsbetændelse og satte mig for (27 år gammel) at lære at sige tingene lige ud. Not super easy når man har levet 27 år med en maske foran ansigtet, men med de rette mentorer ved hånden – fik jeg det lært.

Første træningsplatform: Mit parforhold, som byggede på de principper, jeg bedst havde lært: Spil-kostbar, giv-ikke-efter-ved-første øjekast, sig aldrig tingene lige ud, for så virker du nem og kedelig. Resultat? Fyren kæmpede, og afstanden imellem os voksede. Hvorfor? Fordi spillet var phony, jeg var phony, forholdet blev mere og mere phony. En dag besluttede jeg at smide maskerne, så næste gang han ringede fra en af sine jobrejser – tog jeg hovedspringet og sagde: ”Ved du hvad, jeg har lyst til at hoppe i en flyver og besøge dig i aften (Ålborg). Fordi jeg har lyst til at være tæt på dig.”

Jeg ved ikke, hvad jeg helt havde forestillet mig ville ske derefter, men i min drømmeversion ville han sige noget i retning af: ”Wow! det lyder SKØNT. Jeg henter dig i lufthavnen.” Virkelighedens verden var noget mere down-to-earth for ikke at sige ground shaking: DYB stilhed. Som i ikke et ord fra hans ende af telefonen. Jeg kan stadig huske, hvordan blodet gled ned i fødderne, og hovedet blev uklart. Jeg havde ikke set den komme. Alle mine værste anelser om svigt, afvisning og latterliggørelse – væltede op og gjorde min krop stiv af skræk.

Og sådan skulle det være – kunne jeg se mange år efter. Fordi lige den side i mig skulle heales. Mine spil og forstillelse handlede jo om at slippe for ydmygende situationer, som denne. Men livet er jo fyldt med såkaldt ydmygende situationer – plus de fede og skønne og nærende, hvor vi bliver mødt med kærlighed og forståelse. Men at slippe-for de svære øjeblikke, hvor vi ikke bliver mødt med forståelse – er en illusion, som kun børn tror på. Sårede børn, og det barn boede inden i mig. Hun ville ikke afvises, for det havde hun prøvet nok af før. Og hvad gør børn, når de vil undgå noget? De laver en strategi. I mit tilfælde hed strategien: Masker, spil, udglatte, spille fri fugl, ikke nem at fange.

Nu sad jeg med håret i saksen, og havde åbnet et smukt hjerte til et lige så smukt andet hjerte, som også var såret. Og som ikke forstod en lyd. For hvad var nu det for en kvinde, han pludselig havde i røret?! Blottet, åben og sårbar.

Så hvad kunne jeg lære af situationen? At for at ændre en kultur, må man skabe en kultur…gradvist. Min kæreste gik fra at have en kultur med mig, der handlede om jæger/bytte, og pludselig skiftede jeg kurs og valgte jeg-er-her-for-os kulturen.

Hvad ville jeg gøre anderledes i dag med de mere end 30 års erfaring, jeg har i at være ærlig? Jeg ville have givet ham en forsmag på det nye mig, der var ved at dukke frem: ”Sødeste dig, jeg har fundet ud af, at jeg altid viser en side af mig selv overfor dig, som ikke er mig. Den utilnærmelige og kostbare, og jeg kan mærke mit hjerte længes efter autencitet, ærlighed og det at turde vise dig ALLE sider af mig – den kiksede, den sjove, den triste, den glade, …den ærlige.”

Det havde givet ham en fair chance for at forstå min transformation og melde ud, hvad det gjorde ved ham. Nu valgte han – efter den berømte telefonsamtale – at tone forholdet ned. Hvilket jeg i dag så inderligt forstår. Han fik et kulturchok. Om det havde gjort en forskel, at jeg havde ændret kulturen gradvist, er uvist. Hovedsagen er, at jeg forstod budskabet; lav dine ændringer med omhu, men giv aldrig slip på ærligheden.

Og det gælder alle relationer; på arbejdspladsen, blandt venner, familie og kærester. Ønsker vi en ærligere kultur; må vi starte med os selv. Vise vores sårbarhed, helst fra start, og være transparente; ”Jeg synes, det er svært at sige det her lige nu, fordi jeg længe har holdt mine ønsker tilbage, men jeg har lyst til..xxx.” Eller: ”Lige nu bliver jeg nervøs for, om du afviser mig, hvis jeg siger lige ud, hvad jeg har allermest lyst til, men nu vover jeg pelsen …”

Der er, som buddhisterne siger, kun én, vi mister ved ikke at vove ærligheden – og det er os selv. Fordi vi dør en lille smule, hver gang vi spiller spil, lægger afstand, gør os mystiske og kostbare.

”Men hvad nu hvis han/hun afviser mig og synes, jeg er for meget?” spørger mange. Jamen, så er det ikke den rette person for dig. For kan du ikke være ærlig nu, kan du det heller ikke senere, når det virkelig bliver nødvendigt. Når samarbejdet (job), familieforøgelsen (ægteskab), uenigheden (venskab) – kræver det.

Jeg har aldrig fortrudt et sekund, at jeg lærte at smide maskerne. Ja, det har kostet relationer, fordi ikke alle er parate til den hudløse åbenhed, men så vidste jeg også, som med kæresten, at det ikke var ment to be. Derfor er ærlighed også kernekonceptet i mine mentorsamtaler – ærlighed overfor os selv og andre. Fordi jeg ønsker en ærlig verden – for mig selv og mine medmennesker. ”Because we are worth it”

Tak fordi du læste med. Jeg arbejder med klienter hver dag, og det vil glæde mig at støtte dig i din ærlige proces.

Læs mere på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/


 

Hvordan mærker jeg mine følelser, Helene?

 

“Så er det fredag” – med kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Hvordan mærker jeg mine følelser, Helene? Jeg har levet oppe i hovedet det meste af mit liv, og kan ikke mærke, hvad jeg føler.”
Hver gang fortæller jeg om min egen rejse for 30 år siden fra hjernestyret til kropsbevidst. For det er i kroppen svarene ligger. Jeg var studerende, kørte for fuld hammer i mit liv, og det samme gjorde mine tanker. En dag faldt regningen; stakåndet i enhver forstand, og uden nogen idé om, hvordan jeg fandt roen igen.
Gæt vejen tilbage? Yes, yoga – som de fleste, der kender mig ved, er min daglige medicin. Og det er det, fordi efter 3 uger på yogamåtten som ung udmattet studerende kom min krop og hjerne i balance, og jeg kunne pludselig mærke mine følelser. Og handle på dem: “Nej, tak til den opgave. Ja tak, til den oplevelse. Må jeg tænke over det tilbud…” blev nye, sunde reaktioner i mit liv.
Så, hvordan mærker man sine følelser? Ved at komme hjem i kroppen, og det opnår man kun ved at bevæge den. Intellektuel snak om kropsbevidsthed rimer ligesom ikke. Der skal vrides, twistes, drejes, sanses, fornemmes, danses og fremfor alt: MÆRKE efter.
Det sidste er en udfordring for de fleste, for føj hvor er det ubehageligt at mærke SÅ MEGET. Men også dét er en overgang, som så meget andet i selvudviklingens navn. Og med en veteran ved hånden, som har gået vejen selv, er det nogle gange nemmere. En der forstår, at det er voldsomt at mærke sig selv for måske første gang efter 20-30-40 års løben på stedet med alverdens afledningsmanøvrer; mobilchat, surf på nettet, sprut, slik, over-/underspise, fart på, overarbejde, deadlines…you name it.
Resultatet?
Ahhh, ubeskriveligt dejligt. Som at komme hjem, som mange siger efter en time. Som at hvile i flødeskum, er mit eget favoritudtryk. Hvile blødt i et indre, der ikke stikker som pindsvin, men hviler roligt i visheden om, at jo mere vi vover den farlige konfrontation, jo mere falder Monkey-mind til ro.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Du er velkommen til at booke en samtale eller prøvesamtale (30 min) på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 


 
Translate »
error: Content is protected !!