momentum

OM MOD, MOD-STAND OG POWER

Lockdown kalder på mod – personligt mod. Modet til at møde den indre modstand, der siger: “Det her holder jeg ikke ud. Det er for mærkeligt, svært, underligt…fyld selv ind”

Hvor henter man så lige det mod fra? Jeg er overbevist om, vi alle har oplevet situationer i vores liv, som kaldte på så meget mod, at vi næsten har valgt at glemme dem. Det er DE episoder, vi henter modet fra. Ved at huske tilbage, fornemme stemningen, huske hvad vi gjorde, hvad vi sagde til os selv, hvordan det gjorde os rolige(re)og fik-os-igennem.

Lad mig give dig et eksempel, som jeg bruger igen og igen i mit eget liv: Jeg er vokset op med en elskelig, sjov, kreativ men også syg far (bipolar), som på sine gode dage var i den syvende himmel, og på sine dårlige dage eksploderede over stort og småt – uden varsel. Ingen er i tvivl om, hvad det gør ved et barn. Uvished, trusler, voldsomhed…jeg var altid på vagt.

Men jeg var tvunget til at leve under forholdene, og lærte mit 4-årige selv teknikker til at cope med utrygheden. Talte beroligende til mig selv, trak vejret dybt, gik ind i mig selv, legede trygge lege med mine dukker, og talte med min hund.

Udefra lignede det mod. Indefra var det ren overlevelse – en overlevelse jeg har kunnet bruge hele min voksenalder. Når noget som fx en Lockdown banker på, ser jeg mig selv tage alle redskaberne frem af barndommens kuffert: Taler beroligende til mig selv, trækker vejret dybt, mediterer, går ind i mig selv, og finder en hund at klappe.

Så mod er en aktiv proces, selvom den på det ydre ligner noget medfødt. Jeg mener, vi alle har et arsenal af modige handlinger liggende i kufferten. Gå på pulterkammeret og led, er min invitation til dig, der savner mod under Lockdown eller andre stressende situationer. Du har redskaberne, men måske skal de lige støves af, hentes frem og genetableres.

Og måske skal du tale med en, som fandt modet i en tidlig alder. Kig under “Kontakt” her på hjemmesiden: http://helenekrenchel.dk/

 


 

 

Næring til krop og sind

Helene Krenchel underviser og coacher i sund livsstil

At være venlig mod sig selv er hovedtemaet med mine studerende i disse uger. Unge studerende med ikke så let baggrund, og som ikke rigtig har lært kunsten at tage sig af sig selv. Hvordan gør vi det?

Det er lige så variabelt som vi mennesker er forskellige, men en ting er sikker – uden sans for krop … bliver det tåget. At kende dine egne grænser fra kropsbevidsthed; føle, høre, se og lytte er en brugbare vejvisere i processen til at være venlig mod dig selv. At vide: Hvad foretrækker jeg? Hvad føles godt for mig? Hvor og med hvem blomstrer jeg, vokser og spreder mine vinger?

Spørgsmål, som jeg opfordrer mine studerende til at stille sig selv hver dag, når vi går på lange ture i skoven. I stilhed, fordi i stilhed har vi en chance for at høre svarene.

Over tid vokser kropsbevidstheden og fornemmelsen af, hvornår nok-er-nok. Hvornår de skal sige nej og ja til forslag, hvornår de skal rykke videre, og hvornår de skal tage en pause før, de svarer. En vidunderlig (for alle) proces, der over tid får en en dyb betydning for kvaliteten af det liv, du lever.

 

 

 

 

 

 

 


 
error: Content is protected !!