observe

Hvordan holder jeg op med at tænke de samme negative tanker?

Mentor Helene Krenchel

“Så er det fredag” – med spørgsmål fra mit mentorarbejde: “Hvordan holder jeg op med at tænke de samme negative tanker, Helene?”
Vi har dem allesammen, bliver vi enige om. Tankerne. I massevis, metervis og timevis. Stædige og vedholdende. Og ikke altid lige logiske, velovervejede eller nye.
Og så dykker vi ind i mit favoritunivers: Biologiens verden, for Herregud vi er jo alle af samme stof. Denne gang slangen, der smider sin ham tre- fire gange om året. Af praktiske grunde; for at vokse og for at slippe for parasitter, der tærer på systemet.
Et billede begynder at dæmre for de fleste, for hvem kender ikke følelsen af tanker, der snærer og føles for små? Og hvem kender ikke totaludmattelsen efter tankernes parasitliv i hjernen?
Og alligevel har vi svært ved at give slip på dem, for…hvad kommer der på den anden side? Slangen derimod har det, som slanger tit har det – befriende herligt med at slippe hovedet først. Sikkert fordi det føles vildt labert at glide tankeløst frem i den nye frakke.
På samme måde føles det vildt labert at fylde hjernen med opløftende og blodfriske tanker, når først vi får processen under hammen.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Kig på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 

 

 

 

 


 

Jeg ved, hvad jeg vil – men jeg tør ikke.

“Så er det fredag” – med kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Jeg ved hvad jeg vil, Helene – men jeg tør ikke. Hvordan finder jeg modet?”
Hver gang tager vi et dyk ind i King Kong mønsterbryderen over alle mønsterbrydere Nelson Mandelas stærkeste udtalelse: “Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is or light, not our darkness, that most frighten us.”
Og mens vi fordøjer dén, tager vi et styrtdyk ind i biologiens verden. Til Lille Sommerfugl som starter i en et-værelses med alt for smalle vægge. Hvad havde Fruherre lige gang i dengang? Hvorfor så smalle puppevægge til en gigalarve? Var målebåndet smuttet den dag? Nej, som med ALT i naturen ligger der en genial plan bag; snævre vægge kræver moslen og rumsteren, og det skaber muskelmasse – en muskelmasse til et par vinger, der en dag folder sig elegant ud og svæver – efter lidt flaksen og famlen – fra blomst til blomst. Og prøver sig selv af i al sin skønhed.
Så, når vennerne, familien, studiekammeraterne, kæresten…whoever rynker på næsen af vores storslåede planer, er de vores puppevægge, der giver store muller. Så vi kan modstå modstanden og gå efter målet. Venligt men bestemt.
Og for lige at vende tilbage til Superstar Nelson M; hvad gjorde han i sine 27 år i fængsel for at holde spirit high og troen på sin vision intakt? Han styrketrænede hver dag i sin et-værelses puppecelle. Armbøjninger, squat, bench press…muller, muller, muller, som igen genererede blod til hjernen, gav klare tanker, overblik, fokus, overskud, og…frem for alt: Troen på sin storslåede plan.
Så hvor finder vi modet? I et klogt sammensat program, tilpasset os personligt, og som presser os blidt frem dag for dag mod målet, så mullerne ikke knækker, men begavet bygges op til flyvestatus.
Og samtidig er det godt at synge K. D`Angelos: “No garden truly blooms until butterflies have danced upon it.”
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Du er velkommen til at booke en samtale eller prøvesamtale (30 min) på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 

 


 

Hvordan mærker jeg mine følelser, Helene?

Mentor Helene Krenchel

 

“Så er det fredag” – med kernespørgsmål fra mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål: “Hvordan mærker jeg mine følelser, Helene? Jeg har levet oppe i hovedet det meste af mit liv, og kan ikke mærke, hvad jeg føler.”
Hver gang fortæller jeg om min egen rejse for 30 år siden fra hjernestyret til kropsbevidst. For det er i kroppen svarene ligger. Jeg var studerende, kørte for fuld hammer i mit liv, og det samme gjorde mine tanker. En dag faldt regningen; stakåndet i enhver forstand, og uden nogen idé om, hvordan jeg fandt roen igen.
Gæt vejen tilbage? Yes, yoga – som de fleste, der kender mig ved, er min daglige medicin. Og det er det, fordi efter 3 uger på yogamåtten som ung udmattet studerende kom min krop og hjerne i balance, og jeg kunne pludselig mærke mine følelser. Og handle på dem: “Nej, tak til den opgave. Ja tak, til den oplevelse. Må jeg tænke over det tilbud…” blev nye, sunde reaktioner i mit liv.
Så, hvordan mærker man sine følelser? Ved at komme hjem i kroppen, og det opnår man kun ved at bevæge den. Intellektuel snak om kropsbevidsthed rimer ligesom ikke. Der skal vrides, twistes, drejes, sanses, fornemmes, danses og fremfor alt: MÆRKE efter.
Det sidste er en udfordring for de fleste, for føj hvor er det ubehageligt at mærke SÅ MEGET. Men også dét er en overgang, som så meget andet i selvudviklingens navn. Og med en veteran ved hånden, som har gået vejen selv, er det nogle gange nemmere. En der forstår, at det er voldsomt at mærke sig selv for måske første gang efter 20-30-40 års løben på stedet med alverdens afledningsmanøvrer; mobilchat, surf på nettet, sprut, slik, over-/underspise, fart på, overarbejde, deadlines…you name it.
Resultatet?
Ahhh, ubeskriveligt dejligt. Som at komme hjem, som mange siger efter en time. Som at hvile i flødeskum, er mit eget favoritudtryk. Hvile blødt i et indre, der ikke stikker som pindsvin, men hviler roligt i visheden om, at jo mere vi vover den farlige konfrontation, jo mere falder Monkey-mind til ro.
Tak fordi du læste med. Det vil glæde mig, hvis vores veje mødes, og jeg kan støtte dig i din proces frem mod selvudfoldelse. Du er velkommen til at booke en samtale eller prøvesamtale (30 min) på min hjemmeside: http://helenekrenchel.dk/

 

 


 

FoMo – Fear Of Missing Out

Mentor Helene Krenchel

“Så er det fredag” – er et nyt tema, jeg vil køre. Hvor jeg samler op på kernespørgsmål fra ugen i mit mentorarbejde.
Denne uges gennemgående spørgsmål er: “Helene, hvis jeg lader mine tanker passere, som du siger, mister jeg så ikke vigtige informationer?”
Mit svar er “nej”. Og hvorfor?
Fordi de gode svar sjældent kommer fra hjernen. De kommer fra maven eller mavefølelsen også kaldet intuitionen – altså, når vi tænker allermindst. Alle kender historien om Einstein, der fik sine bedste ideer, når han hvilede på sofaen eller barberede sig. Altså, IKKE-TÆNKE.
Derfor bygger alt mit arbejde med mennesker på at guide dem ind i deres krop, hvor de mærker svarene. Så de kan mærke, hvad den signalerer: “Gå den vej, ring til den person, spis den slags mad, hold dig fra de aktiviteter…”
Og ja, det at mærke kroppens signaler er en proces, der tager tid, men i min optik er der ingen vej udenom. Hvad enten spørgsmålet hedder: “Hvordan taber jeg 10 kilo, hvilken kæreste skal jeg vælge, hvilket job er bedst, hvilke venner skal jeg ringe til?” – så ligger svaret, der giver dig mest glæde – i din mavefølelse.
Så vi kan ikke skyde genvej med kure, tabeller, badevægte eller horoskoper. Vi er nødt til selv at gøre arbejdet for at lære os selv at kende OG…frem for alt: Gøre os uafhængige af autoriteter/healere/kostvejledere/håndlæsere…you name it.
Derfor arbejder jeg målrettet med mine coachees på at lære dem vejen hjem i kroppen. Og det skift der sker i deres kropsudtryk, når de lander i kroppen – er fænomenalt. Som nat/dag og tit ville jeg ønske, jeg kunne sætte et spejl op foran, så de selv kan se forskellen. Når vi er i hovedet, er vores øjne trætte. Når vi komme ned i kroppen, LYSER nærværet.
Så mit arbejde består i den vidunderlige gave at hjælpe mennesker-hjem. Hjem til deres egen krop, hvor livfuldheden og kreativitet sprudler. Så spørg mig lige, om jeg elsker mit arbejde?! Det er en gave.
Læs mere om mit arbejde under: http://helenekrenchel.dk/about/ og book evt 30 minutter gratis prøvesamtale under Kontakt, så du kan høre mere.
Rigtig god weekend!


 

MindBody

BodyMind træning mod smerter i krop og psyke

 

Som yogalærer hører jeg ofte sætningen “jeg har en kropssmerte” fra mine elever, og hver gang tænker jeg tilbage på min egen start med yoga. Hvor mange smerter, jeg døjede med som ung 27-årig, og altid koncentreret omkring ét sted – mit underliv.
Yogaen lærte mig at brede opmærksomheden ud til hele kroppen, og ikke – næsten besat – jagte svaret på én legemsdel. Det blev kuren og medicinen, og den kur træner jeg mine yogis i at integrere i deres egen hverdag. Med positive resultater. Specialistbesøg, hyppig snak om smerter, støttegrupper…bliver erstattet af en helstøbt tilgang til kroppen, som fjerner følelsen fra sygelighed til sundhed.
Og hvad gør de så? Jamen, de følger den “kur”, jeg selv fulgte for mere end 25 år siden: Slippe hjernens behov for konstant at koncentrere sig om et punkt på kroppen. Det kan blive næsten en besættelse for mange af os at tale med specialister, finde-svaret, besøge læge efter læge, lade sig undersøge, når alt hvad der virkelig sker – er vedligeholdelse af et urgammelt behov i hjernen for opmærksomhed.
Som MindBody specialisterne kalder det: “Hjernen er som en sød, lille 5-årig, der konstant vil have vores opmærksomhed, og hvis den kun kan få det gennem smerte, så er det smerte, den skaber.” Og jo mere vi plejer smerten med endeløs opmærksomhed, kure, øvelser, indlæg i skoene og forsigtighedsregler – jo mere bider den sig fast.
Vejen ud er enkel, og for mange næsten FOR enkel, men tro mig, det virkede på mig og virker for tusinder af mennesker, der vælger at følge den:
1) Glem ALT om sårsnak, følelsesarkæologi og støttegrupper. Det er gift for dine smerter – i betydningen: Fastholder dig.
2) Spred din opmærksomhed til HELE kroppen. Arbejd med den som en helhed; hug brænde, vask tøj, gør rent, få sved på panden og være fysisk træt og helstøbt, når du går i seng.
3) Styr dit behov for at dele symptomer, fornemmelser, smerter med andre. Det er din hjernes umodne behov – ikke den voksne del af dig. Så, lad dem være der, som det lille endeløst opmærksomhedskrævende barn, de nu engang er. Smil ad dem, og hug brænde imens.
4) Lav afspænding før du skal sove, og sådan lever du dag ud, dag ind. Og en dag…er smerten væk. Hvorfor? Fordi du ikke koncentrerer dig om den.
Jeg er ikke læge, men et ganske almindelig menneske, som brugte mange år af mit liv på at gå fra specialist til specialist, læge til læge, støttegruppe til støttegruppe – med ubestemmelige smerter i mit underliv. Det gjorde ondt når jeg havde samleje, når jeg sad og stod. Og så en dag lærte jeg om MindBody (se bog i link), startede på yogatræning – og ved at holde fast i den nye livsstil med at holde fokus på HELE kroppen – forsvandt smerterne gradvist.
Hvis du ønsker mere viden om MindBody, anbefaler jeg, at du læser Steven Ray Ozanich´s bog: The Great Pain Deception. du er også velkommen på et af mine events om krop/smerte/yogafspænding, som jeg slår op i min Facebook gruppe: “Yogi events” kom ind og vær med.
Alt muligt godt til din rejse🙏🏼


 

Læn dig ind i kroppen

Drevet af målsætning?
Jeg kan altid mærke, når jeg i en periode har været drevet af at sætte det ene mål efter det andet. Kender du følelsen? Uro, småløben på stedet, lidt hurtigere åndedræt end normalt.

Kuren ud? Taknemmelighed. Tag dig tid hver dag til at vende opmærksomheden mod det, der allerede fungerer i dit liv. Taknemmelig refleksion. Og fornem hvordan dit åndedræt falder til ro, dit perspektiv udvider sig og din følelse af flow, væren og jordforbindelse vokser.

Vi har SÅ meget at være taknemmelige for; forhold, venner, vanskeligheder, der bliver løst, fastlåste følelser, der transformeres. Og ja, det er let at sige, jeg ved det godt, når kontoret midlertidigt er flyttet til himmelske forhold i Portugal. Men hey – det er kun midlertidigt, som alt omkring os er. Men lige nu, lige her – er der, uanset hvor vi befinder os, små og store ting at fylde sindet med, som fungerer, virker, støtter dig og minder dig om den naturgivne glæde og tilfredshed, der bor inden i os alle.

Begynd din rejse indad, ved at læne dig ind i dit sind, ind i det inderste kammer i din krop – og fornem roen, glæden, stilheden og det velvære, du så godt husker, fra dengang, du var barn.💚


 
Translate »
error: Content is protected !!